28 april, 2006

Toyotaen solgt

Så er bilen solgt. Der kom to mand fra Jylland og købte den i eftermiddags. Vi blev enige om 108.500 - mindre end jeg regnede med at få og lidt mere end han havde regnet med at give... Nu er det overstået og den sidste store post på to-do listen over ting, der helst skulle klares inden Merete skal kælve, er væk.

Jeg fik også slået græs for første gang i år. Jeg følte mig ligesom Bubber og B.S., der skulle kæmpe sig vej gennem savannen - det var godt nok blevet langt!

I dag rundede jeg de første 5 kilos vægttab! Det er dejligt. Jeg har løbet turen på 5 km. foreløbigt 3 gange i denne uge. Jeg regner med at skulle ud igen på søndag. Jeg synes det er gået ret hurtigt med at komme igang med at løbe. Da jeg startede for 4 uger siden, kunne jeg kun løbe under 1 km!

26 april, 2006

snart fødsel...

Nu går vi bare og venter på, at Merete skal begynde at kælve... det var som om der begyndte noget i torsdags, men det gik i sig selv igen i løbet af natten.. fandens også, nu var vi lige kommet helt op at køre og havde belavet os på der kunne ske noget.

Vi har nu endelig fået flyttet vores vaskemaskine og tilsluttet tørretumbleren.Endelig var der en elektriker der ringede tilbage - det er utroligt, så dårlig kundeservice der er hos håndværkere. Men de kan jo også vælge og vrage mellem opgaverne nu for tiden... I alt fald, så fik vi det lavet og det virker! Også min egen lille vvs-bedrift med at skifte vandslange og afløbsslange på vaskemaskinen holdt tæt første gang! Nu har jeg lige sat en kabelbakke op til ledninger og slanger, så det også ser pænt ud.

Der er efterhånden ved at komme lidt gang i salget af min bil. Jeg har en aftale med én fra jylland på fredag, men nu må vi se om han dukker op. Man kan ikke være sikker på noget, før man står med pengene i hånden. Men det er da altid noget der har været henvendelser hver dag siden i lørdags.

I aften skal jeg til Farum og se bold sammen med Tille og Frank - der er ingen af os, der har været deroppe før, så det bliver meget sjovt at se det lille stadion. Vi må bare håbe, at FCK vinder...

01 april, 2006

Ny bil - endelig

I går var oppe at hente vores nye bil - peugeot 307 sw 2,0. Bagefter tog vi til Lyngby og gik i Biffen. Vi så Gasolin. Den var meget god. Vi har fået vores tørretumbler leveret her til formiddag. Et ordentligt skrummel...Nu skal vi bare have fat i en trigger, der kan montere den. I aften kommer Mette og Lars og Celine og spiser lidt mad. Det bliver sjovt at se den lille trold igen.