06 september, 2006

"Ny" have og Champions League

Nu er det 2 uger siden, at vi havde havefolk. De udvidede terassen, satte læhegn op og anlagde ny græsplæne. Det er blevet rigtig godt med den større terasse. Den får vi rigtig glæde af til næste sommer. Desværre skulle vi nok have valgt rullegræs, for med de skybrud vi har haft, så er alle græsfrøene skyllet ned i pytter, så vi nu har en sporadisk græsplæne... Vi skulle under alle omstændigheder efterså nogle bare pletter, så det skal nok nå at blive grønt. Plænen er under alle omstændigheder blevet plan og det er det vigtigste.

Nu har vi fået bestilt billetter til CHAMPIONS LEAGUE!!! Vi har fået billetter til de 3 hjemmekampe og udebanekampen i Glasgow! Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Glasgow og opleve stemningen på et fyldt skotsk stadion. Det bliver en fed tur med drengene.

For snart 2 uger siden, var vi til sommerens sidste bryllup. Det var hos Trine og Lasse, der blev gift i Højelse Kirke. Dér var vi også til bryllup med Pia og Peter d. 29/7. D. 12/8 var til Mette og Lars´ fest hjemme i haven. Som bekendt holdt vi jo selv barnedåb/bryllup 23/7 og Morfar fyldte 90 6/7, så der har været godt fyldt op med fester i løbet af sommeren.