12 august, 2006

Ferien snart slut

Nu er det ved at være slut med ine 2 ugers ferie. Vi har slappet rigtig dejligt af, men også været lidt ude at opleve. Sidste fredag tog vi med Morfar og Mormor i sejlbåd til den svenske havn Lomma, lige nord for Malmö. Dér blev vi til søndag, hvor vi sejlede hjem igen. Lomma er en hyggelig lille by, med en lækker strand. Og i modsætning til den danske side af Øresund, så var der ingen alger. Anna synes det var fint at sejle. Hun kan godt lide bølgernes vuggen. Hun sov hele vejen hjem.

Tirsdag tog vi til Båring på nordfyn. Der skulle vi besøge Meretes Mormor i hendes sommerhus. Meretes morbror Ulrik var der sammen med sin kone Bettina og deres 2 børn Freja og Niels. Niels er kun 14 dage yngre end Anna, så det var et rigtigt babytræf.

I aften skal vi til bryllupsfest hos Mette og Lars. Det bliver spændende at se om Anna vil være lige så nem, som hun har været de sidste par uger.