29 marts, 2006

en begivenhedsrig uge

Mor havde 60 års fødselsdag i torsdags, så vi var ude at spise på Bossa Nova i Køge. Fint sted og god mad.
Fredag eftermiddag skulle Merete bage boller, men midt i det hele, gik ovnen ud og det var ikke muligt at få liv i den igen. Heldigvis var Karina og Ulrik hjemme, så vi spurtede over med de resterende bageplader med ubagte boller og fik dem bagt i deres ovn. Der fik vi så samtidig tiltusket os noget mad, så vi kom først sent hjem fredag aften. Da vi kom hjem virkede ovnen mærkeligt nok igen....
Lørdag, var der stor fest på Hotel Niels Juel. Vi var først hjemme kl. 02.45, så vi var trætte om søndagen, hvor jeg skulle hente min bil fra værksted. På vej hjem ringede Ulrik og spurgt om jeg ville med ud at gå en tur med ham og Victor. Det ville jeg jo gerne, så det blev til en tur rundt om Søndersø i Værløse. Der var både regn, blæst og kulde, så det var rart at kunne komme hjem og få noget varmt at drikke.
Mandag ringede de fra Peugeot i Frederikssund og meddelte, at vi kunne hente vores nye (brugte) bil på fredag kl. 14.00. Jeg glæder mig!!
Nu har jeg endelig fået bestilt en tørretumbler... Jeg bestilte den på netttet hos El-Strøm i Hvidovre tirsdag aften og idag kom en mail med besked om, at de ville levere den på lørdag. Super!
På søndag er der kun 1 måned til Merete er sat til at skulle føde... vi glæder os meget og jeg tror Merete snart er træt af at være gravid... Nu er børneværelset helt klar og vi mener vi har fået købt det hele, men det skal nok vise sig, at vi mangler meget endnu....