27 februar, 2006

ferie og ny bil...

I forrige uge var vi en tur i sommerhus. Et superlækkert hus i Lønstrup. Vi var rigtig ude og lege turister i det nordjyske: Rubjerg Fyr, Mårup Kirke, Skagen, Grenen, Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile, Kandestederne og Nordsømuseet i Hirtshals. Jeg må jo sige, at det er en ren fryd at køre rundt på de jyske motorveje... Der ER jo ingen trafik! Flere gange kørte vi og kunne hverken se biler foran eller bagude...

I fredags havde vi besøg af Ulrik og Karina. Det var super hyggeligt, men jeg må nok erkende, at jeg ikke drikker tit nok! Ulrik og jeg delte 6 specialøl og vi var begge smadrede om lørdagen... I søndags var vi ude og se på ny bil. Vi var i Hillerød og se på en Renault Megane stationcar. Fin bil. Nu SKAL jeg bare snart have solgt den anden....